Jeg går ikke glip af noget
Jeg fandt det utrolig urealistisk overhovedet at kunne undgå det fuldstændig, og det alene motiverede mig ikke særlig meget til at prøve. Jeg følte jeg ville gå glip af en hel masse, og fornægte mig selv basal nydelse.
Men det var selvfølgelig også tankerne fra en person midt i sit sukkermisbrug. Der er sket meget med min mentalitet og min krops sukkerbehov siden hen.
Det er nok lidt urealistisk at undgå sukker som helhed helt 100%. Vi putter det jo i maden hele tiden, og nogen gange også med et formål. Men at undgå slik, kager og søde drikke er egentlig ikke så urealistisk længere. Men selvfølgelig skal der være plads til forkælelse i ny og næ, men definition af forkælelse har bare ændret sig!
Jeg har sat min "strike regel" til 3 gange i måneden. Oprindeligt var det planen at bestræbe mig på at komme helt ned på én gang i måneden, ind til december, men endnu vigtigere er at jeg kun sætter antallet ned, når jeg er tilpas komfortabel med det nuværende antal. Af og til føles 3 gange som meget lidt, og det er her at det slår mig, om jeg mon går glip af noget.
Ind til jeg tænker mig om. Hvad er det egentlig jeg føler jeg går glip af, når jeg må takke ned til søde sager fordi der ligger mere end tre fødselsdage eller sociale arrangementer på en måned? Slik og chokolade kan jeg altid købe, og det er slet ikke så interessant som det plejede at være. Når jeg endelig giver mig selv lov til at købe det, aner jeg alligevel aldrig hvad jeg vil have, fordi intet virker særlig spændende mere. Hjemmebag kan være et sats, for selvom jeg altid selv kan bage, er det ikke sikkert det er lige så godt. Men det er en Schoedinger situation. Det er både en god, og en dårlig kage på samme tid, så længe jeg ikke smager på den. Og hvis alle andre skulle falde helt i svime over det, så går det også nok. Det er bare en kage. Mit samlede formål er større end dét.
Jeg tror det jeg frygtede mest, at jeg skulle gå glip af, da jeg først tænkte tanken for et år siden, var at det skulle være alt eller intet, en kold tyrker. For nogen er det effektivt, men jeg tror jeg ville finde svært ved at finde motivationen hvis det blev et ubehageligt projekt. Men mest af alt frygtede jeg at mit problem var så stort, at jeg skulle holde mig fra slik hele mit liv. Jeg starter med et år, som allerede nu føles meget langt. Jeg har allerede fået omprogrammeret min mentalitet på disse 8 måneder, mon ikke de sidste par får slået sømmet i. Det er et spørgsmål om at være realistisk, og tage ting i sit eget tempo.
Jeg bliver stående på de 3 strikes fremadrettet, men vil dog justere reglen til at mindst én af gangene helst skal være hjemmelavet. Og så kan jeg jo altid vælge at gøre det lidt sundere.
0 kommentarer: