Værktøjer
Mentale værktøjer:
• Husk at slikket meget sjældent smager lige så godt som det ser ud i butikken. Lav blodsukker kan få en farverig pakke familieguf til at se meget appellerende ud, men gang på gang har jeg købt slik i forventningen om at mine smagsløg skulle springes i en glædesrus så snart jeg kom hjem og fik det i munden. Og hver gang blev jeg skuffet.
• Affødt af overstående, er det også værd at tænke på hvad der egentlig er i mange af produkterne. Til mit held, er jeg efter min graviditet blevet enormt opmærksom på E numre, konserveringsmidler og meget andet. Og det meste slik er nærmest ikke andet end det.
• Aldrig gå på indkøbstur på tom mave! For hver gang jeg føler mig fristet, om jeg er hjemme eller ude at købe ind, er det værd først at mærke efter om jeg mon er sulten. Det er jeg somregel. Lavt blodsukker kan også vise sig i form af cravings før en egentlig rumlen i maven, og gerne efter en længere gåtur ned til centeret.
• Vil jeg spise slik, eller vil jeg tabe mig/blive sund? Det er et ret lige til spørgsmål, med et åbenlyst svar. Men problemet er at det sjældent er det man husker at spørge sig selv, når man er 'in the moment'. Dog værd at prøve alligevel, selvom det er svært at tænke i langsigtede resultater, når man har her-og-nu behov. Her kan det dog være en god idé at tænke på de regelmæssige belønninger man giver sig selv, og det de symbolisere.
Fysiske værktøjer:
• Dagbog. Nu har jeg ganske vidst bloggen, men jeg har også en lille fysisk notesbog jeg skriver alle umiddelbare tanker og erfaringer ned i. Det er rart at kunne få afløb for nogen tanker, og hvordan jeg i det hele taget tænker omkring mit sukker behov. At skrive, kan også være med til at der pludselig dukker nogen 'aha' oplevelser frem, som måske kan bruges som et nyt mentalt værktøj. Det giver også mulighed for at opdage nye faldgruber jeg før har overset.
0 kommentarer: