Et helt år, relativt sukkerfri - Done!
Det er første gang nogensinde har jeg været dedikeret og fået fuldført et nytårsfortsæt! (Det har givet nok blod på tanden til at jeg blogger videre med et nyt "projekt" for det nye år, dog mere som en slags selvudvikling snare end et egentlig nytårsfortsæt med løfter og mål. Læs med her)
Det har været et lærerigt år, og jeg har i den grad lært meget om hvad min sukkerafhængighed indebærer, og hvordan jeg har skullet omgå den. Hvad der har gjort udslaget, som har fået dette forsøg til at virke, hvor de andre har fejlet efter få måneder, er nok en kombination af flere ting. Jeg har grebet mentaliteten anderledes an, og det har skabt større dedikation. Jeg tror i det hele taget også der er sket meget i mit liv i personlig kontekst, som har gjort mig bedre til at være disciplineret om mine mål.
Hvad jeg har lært:
Jeg har lyttet mere til min krop, både på godt og ondt. Jeg ved, at den nogen gange beder om noget, den ikke skal have, men samtidig lytter jeg også, når den siger fra.
Det har været målet, at det skulle føles naturligt, og ikke fylde for meget i min hverdag. Det har det dog i den sidste halvdel af året, men her har det været vigtigt at justere. Heldigvis lærte jeg mest om kontrollen, det første halve år, så det gik fint.
Min definition af hvad god slik er, og mængden af det, har ændret sig. Jeg fristet i langt mindre grad, særligt ikke i supermarkeder. Jeg køber ikke slik, hvis jeg ikke har en klar idé om præcis hvad jeg vil have. Og kan jeg ikke få det, så køber jeg bare ikke noget.
Jeg er blevet bedre til at begrænse mig, og spiser ikke nødvendigvis slikket bare fordi det er der (men det kan være svært, når det står lige foran næsen), hvis jeg alligevel ikke kan lide det, eller er ved at få kvalme - noget jeg får relativt hurtigt nu, hvilket er en tendens der klart skal udnyttes! Min krop tolerere det slet ikke på samme måde mere.
Opsummering:
Hvad jeg tror der særligt har virket for mig:
* Idiotsikre regler der er nemme at forholde sig til.
* Et mindset om hvad min krop vil, og hvad den har brug for - og forskellen på de to ting.
* En omprogrammer af hvad god slik er, og at sødme er relativ. Jeg kan klare mig med langt mindre.
* Fleksibilitet i reglerne. Det er vigtigt at justere efter behovet, uden at det er fordi man gør sig selv en bjørnetjeneste. Men stramme tøjler virker kvælende. Det skal være til at leve med, og det skal vigtigst af alt være motiverende at gøre det.
* En konstant reminder om min fremgang. Jeg glemmer det tit, og selvom jeg er glad for mit belønnings koncept, så falder begejstringen alligevel hen ad vejen. Men nogen gange må jeg stoppe op, og se om jeg kan genkalde minderne fra januar, 2017, og hvordan min tankegang og mentalitet var dengang. Der er unægteligt sket rigtig meget!
* Dedikation! Selvom jeg stadig ville klappe mig selv på skulderen, selv hvis jeg havde bare en enkelt usuccesfuld måned, endte jeg alligevel med at føle mig bundet op da jeg lavede holdere til mine kugler, med plads til 12. En forpligtelse, som både var god og dårlig, da den holdte mig kørende (for det ville se så dumt ud med tomme pladser på den), men jeg måtte også justere reglerne for at kunne kalde de sidste par måneder succesfuld. Noget jeg havde svært ved at acceptere, ind til det gik op for mig, at set med mine fortids-jeg's øjne, var jeg alligevel nået langt længere end jeg nogensinde har været før alligevel. Uden justeringer, havde jeg rendt panden mod muren helt uden grund.
* Det skal helst ikke handle om vægttab! Også selvom vægttab er et ønsket resultat, så er det først og fremmest vanerne der skal knækkes før det andet følger trop. Der kan hurtigt blive for mange ting at tænke på. Jeg begik den fejl at jeg begyndte at tælle kalorier de sidste 3-4 måneder, hvilket kan være en farlig bane at bevæge sig ud på, hvis man ikke allerede har mindsettet om sukkeret på plads først, da et konstant kalorie underskud giver lavt blodsukker, og dermed gør det langt svære at modstå fristelser. Én ting ad gangen!
* At kunne dette, skabe dedikation om sit mål, kræver ofte et stort mentalt overskud. Det skal man først og fremmest være indstillet på, særligt fordi der er for stor tendens til at være for hård ved sig selv, når man ikke er overskuds typen, der har risiko for at fejle. Uden den selvrealisation først, kan det give bagslag. Omvendt, er det også en rigtig god øvelse på netop at få skabt mentalt overskud, fordi det hele hænger sammen. Mindre sukker giver nemlig også mere velvære på et langt større plan, på sigt.
Hvad så nu?
Nu er året forbi, og der er ingen tvivl om at der er meget der ligger under huden nu, men der er stadig ting jeg bør være mindfuld omkring og øve mig på.
Planen er at fortsætte lidt med samme tankesæt som før, men uden begrænsninger som "strikes". Det er nemlig også vigtigt at jeg får et normalt forhold til slik (det var jo trods alt hele formålet), og jeg øger også en risiko for overspisning hvis jeg begrænser mig til få dage.
Tilgengæld er det blevet for vane ikke at spise hvad som helst, og heller ikke lade mig friste i butikker, og alene med det, kan jeg nå ret langt.
Jeg vil gerne eksperimentere mere med sukkerfri opskrifter og slik, så jeg kan slappe af, uden at være bekymret for om mit blodsukker løber af med mig.
0 kommentarer: