Så langt, så godt!
Men det konstante kalorie underskud gør det svært ikke at føle trang til "noget lækkert". Det havde jeg meget dårlig samvittighed over i starten, ind til det gik op for mig, at jeg har glemt hvad mit sande mål med sukker projektet egentlig var. Jeg vil uden tvivl fraråde at man både tæller kalorier, og går på sukker detox samtidig, så det har kun været en fordel at jeg har været igang så længe, fået omprogrammeret mit forhold til slik og sukker, før vi for alvor begyndte at tælle kalorier. For der er ikke noget galt i at have lyst til "noget lækkert", og der er heller ikke noget galt i at forkæle sig selv engang imellem, især når ens krop bliver sat på så stor en prøve, som det er at være i konstant kalorie underskud.
Hvad der betyder noget i mit sukker projekt, er mit forhold til sukkeret, og min definition af "noget lækkert". Og det er jeg faktisk dybest set nået i mål med.
Derfor har jeg omjusteret reglerne for de sidste tre måneder af projektet. Jeg var meget tøvende med det, da det normalt indbyder til en undskyldning for at lave undtagelser der kommer mit indre sukkermonster til gode, og det plejer at være starten på at falde tilbage på mine gamle vaner. Så ikke underligt, har det været med varsomme skridt, jeg har justeret reglerne. Men justeringer er nødvendige, alternativt skulle jeg stoppe med at tælle kalorier (Det kan jeg selvfølgelig også, men nu er det blevet til min kæreste og jeg's fælles projekt, og selvom det ikke er dét der skal styre os, vil vi jo gerne komme ned på en ordenlig vægt igen).
Justeringen går ud på at der stadig er tre strikes som sædvanligt, men at disse nu kun gælder konventionel slik. Altså helt almindelig kage, chokolade, sodavand og hvad der ellers hører til. Hvad der ikke tælles som et strike, er sundere alternativer til slik, såsom sukkerfri slik, snacks lavet på dadler eller sukkerfri kage sødet med banan eller anden frugt.
I starten talte disse også som strikes, fordi formålet var at fravænne mig behovet for hele tiden at snacke. Det behov er meget svært at undertrykke når man hele tiden er lidt små sulten. Dog føler jeg at jeg omsider har fået bugt med hovedproblemet i den snack mentalitet jeg havde før. Førhen var snacking en selvfølge, og jeg kunne ikke engang tage mig sammen til at få lavet intens arbejde ved computeren, uden at skulle "tanke op" med en plade chokolade eller en pakke cookies til at hygge med imens. Den mentalitet er jeg fuldstændig ovre (omend en kop kaffe er ofte stadig en tro følgesvend i de situationer!), og jeg føler mig ikke afhængig af at skulle snacke. Behovet er stadig størst om aftenen, når man er træt og vil slappe af, men hvor jeg før slet ikke kunne magte tanken om ikke at have noget, når jeg først fik lyst, og derfor ofte måtte skynde mig i fakta før lukketid, kan jeg sagtens acceptere at måtte undertrykke det nu, eller nøjes med et glas mælk.
Men derfor skal det selvfølgelig stadig ikke blive en vane, at jeg SKAL have noget, også selvom det er tilladt snacking. Jeg holder derfor stadig øje med at jeg ikke nødvendigvis gør det hver dag, eller for mange dage i træk. Jeg udfordre også gerne mig selv, hvis jeg kan se jeg har haft "lille snack" tre dage i træk, og prøver om jeg kan holde mig fra det i en uges tid. Noget jeg klarer problemfrit, hvilket virkeligt viser hvor langt jeg er nået!
I starten føltes det stadig forkert at lave den justering. Det nager stadig i baghovedet at der er reel risiko for at jeg bare får for vane nu altid at skulle have sukkerfri slik i stedet. Jeg er stadig bange for at det kunne blive en potentiel "gateway" til konventionel slik hvis jeg blev for afslappet med det, men lige nu fungerer det rigtig godt, så længe jeg holder mig til sukkerfri. Det giver ikke udsving i mit blodsukker, og giver ikke cravings. Meget sukkerfri chokolade giver faktisk mavepine, hvis man spiser for meget af det.
Og jeg kan bruge oceaner af tid på at føle dårlig samvittighed over at justere en regel, men glemmer at minde mig på det faktum, at jeg endelig har lært at spise det i moderation, og slet ikke tænker på det i samme omfang som for bare et år siden.
Jeg føler at jeg kun justere reglerne for at undskylde for hvorfor en måned alligevel er succesfuld så jeg ikke behøver at stå i den akavede situation, at jeg har 12 pladser til 12 sten, men kun har måske 10. Men jeg har glemt hvad det egentlig betyder, at have en 'succesfuld måned' (og dermed fortjener en sten). Det er ikke bare et firkantet koncept om at følge reglerne til punkt og prikke, det er et koncept om at lære mig selv et naturligt og normalt forhold til slik. Og det har jeg nu! Jeg fortsætter bare stadig de resterende måneder, af princip fordi det er det jeg har lovet mig selv, og fortjener en sten for hver måned jeg ikke har givet op og droppet projektet. At justere er jo ikke at droppe det, for jeg holder stadig mig selv i ørene. Bare med knapt så stramme tøjler.
Uden justeringen mens vi tæller kalorier (som jeg planlægger at fortsætte med ind til jul) havde jeg nok været langt mere tilbøjelig til at kaste håndklædet i ringen og sagt 'fuck it' til det hele. Og så havde jeg ikke længere fortjent nogen sten.
Jeg kan som sagt vinge af, at jeg har lært at få et normalt forhold til slik, og det indebærer ikke bare at begrænse mig, det indebærer også at kunne have et afslappet forhold til det. Det hjælper sukkerfri alternativer mig med. Problemet med alt for få tilladelser er, at jeg ender med at overspise, når jeg endelig får lov. Og dét er ikke et normalt eller afslappet forhold. Dérfor kan jeg retfærdiggøre mine regel justeringer, da de jo egentlig ville arbejde imod mit mål hvis jeg ikke gjorde det.
Men summa summarum er, at denne justering kun giver mening så sent i projektet, og i kræft af at jeg allerede har lært en masse. Og den har måske også kun været nødvendig, fordi vi tæller kalorier. Derfor kan jeg også konkludere, at man så absolut ikke skal påbegynde et sukker projekt som mit, samtidig med en slankekur! Det ville kun gøre det sværer, end det allerede er.
0 kommentarer: