En måned i det nye år
Jeg har ikke længere strikes, men jeg bestræber mig stadig på at begrænse slik forbruget til weekenderne. Det går helt fint, hvis man med "slik indtag" mener regulær gufferi på en pose slik, plade chokolade eller en skål is. Jeg nøjes med en normal mængde, og kun om aftenen, men dog gerne både fredag og lørdag. Til sammenligning med hvor jeg var for lidt over et år siden, er det moderat og langt mindre end hvad jeg plejer!
Til hverdag tager jeg det let, om jeg drikker eller spiser noget sødt eller snacker på en sød kiks eller ligene. Hvis jeg stresser for meget over det, opnår jeg ikke et normalt forhold til det.
Selvom det i kontrast til nogen ret stramme regler virker som om jeg er lidt tilbage i samme rille mht hvor ofte jeg spiser slik, så tegner der sig alligevel en ret mærkbar forskel i mængden jeg spiser, og hvad jeg spiser. Endnu vigtigere, så lader jeg mig slet ikke friste i samme grad som jeg plejede. Jeg er fuldstændig immun for slikafdelingen når jeg er ude at handle. Det rør mig slet ikke. Bagerafdelingen kan stadig vække interesse, men når jeg så endelig står og glaner, går det op for mig at jeg egentlig ikke har lyst alligevel.
Jeg mæsker mig slet, slet ikke i samme omfang som jeg engang gjorde! Og det er virkelig den største, og vigtigste forskel. Jeg kan sagtens købe et enkelt stykke sukkerfrit chokolade, og måske en danskvand med smag, til at hygge mig med om aftenen, og faktisk ikke føle jeg mangler noget som helst.
I går havde jeg en rigtig god gammeldags øvdag, hvor jeg følte et enormt behov for at vende tilbage til noget der plejede at gøre mig tryk. Jeg tog i fakta og lod min spontanitet bestemme hvad jeg skulle fylde mig selv med. Det blev til en stor dåse Cult Cola, en 3-pak Knoppers og en pose choko-peanuts. En mængde af slik, som ikke havde været unormal førhen, når jeg rigtig skulle 'hygge' mig på en kedelig eftermiddag. Ikke overraskende, fik jeg lidt ondt i maven og en hel del kvalme!
Det overrasker mig dog, at jeg engang har kunnet spise så meget (og et under, at jeg ikke er blevet tykkere!!), vel at mærke på et regelmæssig basis. Lige netop den dag, gad jeg ikke spekulere i hvor dårlig kvalitets chokolade det egentlig var, og hvor meget cola bare smager af sirupsvand med kulsyre, men den tiltagende kvalme var genkendelig. Den plejede jeg at undertrykke førhen, og spiste ivrigt videre som den store overspringshandling det jo egentlig var. Det gik i særlig grad op for mig, hvor stor en betydning slikket har haft som "comfort food", og hvorfor jeg har spist så meget af det førhen. Det var rart at kunne forsvinde lidt væk, spille computer og bare sidde og være tyk, men det er jo ikke holdbart når det er hverdag. Og set fra det rent psykologisk, var det jo et tydeligt tegn på et flugtforsøg.
Det er rart at kunne mærke hvor langt man er nået. Jeg tror bestemt at de stramme regler har været nødvendige for at jeg har kunnet lære det jeg har, og indset de ting jeg har indset. Om det nødvendigvis havde været nødvendigt i et helt år, ved jeg ikke, men jeg fortryder ikke at jeg holdte ud så længe, ene og alene for at kunne fortælle mig selv at jeg kunne gøre det!
Lige nu er jeg knap så bekymret for om jeg falder tilbage til en dårlig vane. Meget af det har bestemt været vane, men ikke en vane der er kommet ud af det blå. Det jeg nok hellere bør være opmærksom på, er min psyke, og det der gør at jeg får lyst til at søge tilbage til sukkeret. Jeg kan tydeligt mærke at det ikke styre mig på samme måde som før, og det ikke er blevet en løsning på et bestemt problem. Når kæresten har en af sine 'snyde dage' og mæsker sig, så bliver jeg egentlig ikke fristet. I stedet kan jeg sidde og undre mig over, hvordan han har plads til det i sin mavesæk.
Jeg kan nyde at få lidt mundgodt i ny og næ, og øvelsen i at se slik for sin kvalitet snare end kvantitet, gør at jeg ikke bare fristes vilkårligt. Det giver færre muligheder for at falde i, når det ikke er planlagt. Jeg kan heldigvis også hvile i tanken om, at jeg primært kun spiser sødt for nydelsen, og ikke fordi jeg bruger det som en mental kaperings metode.
0 kommentarer: