Når hjernen kører på reserver ..

07 juni Mikki Ragn 0 Comments

I går havde jeg lidt af et ekstremt tilfælde. Det er ingen hemmelighed at det er stressende og kan være enormt mentalt opslidende at være forældre til et lille barn, men i går kammede det fuldstændigt over for mig, og jeg forstod ikke hvorfor. Jeg kunne kun knapt magte at fodre babyen, men kunne ikke engang overskue hvordan jeg selv skulle sammensætte min egen frokost, og endte med at guffe nogen kirsebær ned, mens jeg gik stressende frem og tilbage som en løve i et bur, før jeg kunne komme ud af døren, med tanken om at handle lidt ind. Det lyder måske overdrevet, men jeg følte mig nærmest på renden til sindssyge!

Nok er jeg ofte stresset, og det er hårdt med en evigt klynkende tigersprings baby, men det her var ude af proportioner, og ikke noget jeg havde oplevet før. Jeg troede en gåtur ville hjælpe, men det hjalp ikke meget, og indkøb blev der ikke meget af. Tilbud på fuldkornspasta hylede mig helt ud af den, og jeg kunne ikke engang gennemskue behov over kilopris. I stedet købte jeg Ben & Jerrys, med henblik på at spise det i næste måned, ind til det slog mig hvad der foregik. Jeg manglede mad! Min hjerne kørte på reserver, og jeg var ikke engang klar over at det var det jeg manglede. Jeg var ikke overdrevet sulten, og jeg havde egentlig heller ikke rigtig lyst til noget konkret (hvilket gjorde det ualmindelig svært at finde noget mad, når man samtidig bare løber forvirret frem og tilbage mellem diskene i Føtex..).
Min rutine var fuldstændig slået ud af kurs, da babyen vågnede kl. halv seks, og efter en weekend hos familien var køleskabet tomt, og jeg måtte vente til fakta åbnede kl. 8 før jeg kunne få morgenmad. Jeg fik mad, men forholdsvis sent. Min morgenmad bestod teknisk set kun af et glas friskpresset appelsinjuice, og hvad jeg så fik til sen morgenmad (banan-protein pandekager og spinat smoothie) var åbenbart ikke nok til at holde mig kørende. Alt det kulminerede med stress, en dårlig morgen, og gamle uforløste problemer som pludselig blussede op. Alting faldt fra hinanden, og jeg ikke ikke fungere.

Det siger meget om hvor vigtig et godt solidt morgenmåltid er. Og at den ikke må vente for længe på sig, når man er i fuld sving allerede fra morgenstunden.
I en nødsituation som denne, var jeg nød til at vige fra et par af reglerne, og efter at have spist lidt mad (ikke den sunde slags, men det skulle gå hurtigt!) blev jeg enig om at spise min is når jeg kom hjem. Kæresten var (u?)heldigvis med på idéen da han også havde haft en udmattende dag, og der blev bestilt burger og delt en flaske cola til aften.

Nogen gange skal der også være plads til at 'synde'. Det er der også plads til i mit system, og det vigtigste i mit regelsæt er bare at jeg holder mig inde for mine 'strikes', som netop giver rum til afslapning. Alligevel føltes det forkert, da der ikke engang er gået en uge siden sidste strike. Men problemet opstår når tingene bliver for stramme og for firkantede, og her handlede det om at min krop manglede brændstof. Det kunne den helt sikkert have fået på andre, langt sundere måder, men rent mentalt havde jeg også brug for det. Og heldigvis havde jeg "råd" til det på "strike kontoen", så der er ikke noget at bekymre sig om.

I går var problemet nok den manglende morgenmad, i kombination med en hård dag. Men overordnet set, handler det også ofte om at finde en fin balancegang mellem disciplin og realisme. For mig, er det her også en øvelse i at holde ved mine principper og være mere disciplineret end jeg plejer, men det kan blive farligt at stirre sig blind på målet, og køre sig selv ud over kanten i forsøget. Især når det handler om ændrede kostvaner, kan man hurtig misforstå hvad "sundt" er, og køre den til ekstremen i jagten på resultater. Det er vigtigt at kunne slappe af, og give slip. Så længe man kan styre det, og det giver mening i det store billede.