Mindful eating

12 juni Mikki Ragn 0 Comments

I indlægget 'Behersk dig dog' kommer jeg lidt ind omkring det her med at være "mindful" omkring den mad og det slik man indtager. For mig har det været en af de mest effektive værktøjer mht ikke at blive fristet til at overspise, eller i det hele taget købe slik af tvivlsom kvalitet.

Alt er relativt, ikke? Hvad der smager godt og smager skidt er en smagssag. Men man kan vænne sig til rigtig meget, og når man er afhængig af sukker, kan man nogen gange være så desperat at alt bare ryger ned. Man tager ikke rigtig så meget stilling til kvalitet og smags nuancer. Det er mere bare et princip om et koncept om at have en spiselig stimulans at stoppe i ansigtet.

Mindful eating er et interessant koncept på mange områder, men det kan også bruges i forbindelse med sukkerafhængighed, fordi man netop ofte bliver så følelsesløs og ukritisk for det man spiser. Når man spiser "mindful", spiser man først og fremmest langsom. Enhver bid analyseres grundigt, og alle smagsnuancer og teksturer skal opfanges. Traditionelt set, skal man tygge sin mad 100 gange før man sluger den, men jeg tror det går an bare at fokusere på at spise langsommere end normalt, med et par ekstra tyg end man plejer.
Chokolade er ikke længere bare chokolade. Det er følelsen af kakaosmøret på tungen og i ganen og mellem tænderne. Lys chokolade får pludselig en meget blød og fed fornemmelse. Man bliver hyper opmærksom på konsistensen, kvaliteten af smagsaromaer, styrken af sukkeret og smagsforskærkere.
Som udgangspunkt går Mindful eating ikke ud på at tænke hverken negativt eller positivt om maden, da det nærmere er en slags meditationsform. Men meningen med galskaben er ikke at tage maden for givet. Oplev det du putter ind i flaben, før det hele er spist og det er for sent. Det er et spørgsmål om at bemærke hvad man spiser, i alle dens sanselige former, både lugt, smag og konsistens.
Dog har det for mig helt automatisk gjort mig meget bevidst om hvor meget slik jeg pludselig ikke længere bryder mig om. Og det gør ikke noget at overdrive tanken, for det gør det så meget lettere når man passerer det i supermarkedet, og tanken om smagen giver en svag kvalme, snare end fristelse.

Det indsnæver helt automatisk den mængde slik og søde sager jeg fristes af. Visse ting er stadig lækre sager som jeg nok altid vil synes er godt, men det er også helt okay nu hvor jeg har væsentlig lettere ved at styre behovet. Og så ved jeg jo, at når det endelig skal være, så spiser jeg ikke noget tilfældigt!