Minder og vaner

03 april Mikki Ragn 2 Comments

Smager skub-up is godt, fordi de rent faktisk er gode, eller smager de godt fordi de inderst inde minder mig om en uskyldig sommer da jeg var barn? I virkeligheden er det jo bare dobbeltsidet  mundvige knive med en skarp syntetisk smag, ikke ulig koncentreret saftevand.
Men alligevel falder jeg for dem hver sommer. De minder mig om gode og hyggelige tider.

Sådan er det egentlig med ret mange søde sager, når jeg tænker mig om. Hvad er sommer overhovedet uden is? Hvad er jul, uden julekonfekt? Hvad er påske, uden chokolade æg? Well... Det er præcis det samme, bare uden en sød smag i munden. Og det er noget man skal vænne sig til. Det er lidt ligesom med rygning, hvor middagspauser altid var lig en smøg. Det kan tage tid at overbevise sig selv om at man sagtens kan nyde en pause, uden at stå ude i kulden og forpeste sine lunger. Og man heller ikke behøver have en cigaret i hånden, for at socialisere sig med de andre rygere, man plejede at snakke så godt med. Man tror man 'mangler' det, men i virkeligheden er det bare gamle vaner, fordi sådan plejer det at være. Men vaner kan knækkes, og de knækkes bedst ved at blive erstattet af nye vaner.

Det føles mærkeligt ikke at spise kage til kaffen de første mange gange man er til selskab hos familie og venner, og det føles forkert i kroppen ikke at få en cola ved siden af sin fedtede fastfood mad, men det er alt sammen et spørgsmål om vane. Og med tiden kommer det til at føles mere normalt, fordi den nye 'vane' er at lade være. Og med den nye vane, danner man også nye minder. Minder om hvor hyggelig en søndagstur man havde i påsken, og hvordan den faktisk var mindst lige så hyggelig som den plejer, selvom der var hverken kage eller sodavand indblandet. Jo flere gange man kan bevise overfor sig selv at det sagtens kan lade sig gøre at have det mindst lige så rart uden disse substanser, jo lettere bliver det at danne nye minder og vaner der bekræfter at det er unødvendigt.
Det er en prøvelse hver gang, og selvom det kan være svært at modstå fristelserne, hjælper det mig at minde mig selv om hvad det er jeg prøver at bygge. At jeg prøver at bygge nye minder og nye vaner, og for hver gang jeg giver efter for fristelserne, starter jeg forfra.

2 kommentarer:

  1. det er en virkelig nice blog du har fået sat op her, og også ret relevant for mig. jeg prøver også at skære sukker ud af mit liv hvilket er sindsygt svært som du nok ved. det er inspirerende at læse dine blog indlæg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt at du kan bruge det! Det er åndssvagt svært, men jeg føler omsider jeg har fundet den rette mentalitet omkring det nu!

      Slet