Tidligere metoder
Nedtrapning
En af de første gange jeg sådan rigtig prøvede 'projekt sukkerfri', gjorde jeg det ved at trappe ned, på forskellige måder. Sukker har fyldt så meget i mit liv, at en kold tyrker ville være selvmord. Bare tanken ville være ulidelig! Især fordi sukkeret alt for længe har været en psykisk krykke for mig, i svære perioder.
Første uge vare slik- og kagefri, men læskedrikke var stadig tilladt. Ind til det blev weekend, hvor jeg igen måtte spise slik/kage. Den første uge varede weekenden dog 3 dage (fredag, lørdag, søndag). Næste uge blev weekenden skåret ned til to dage (lørdag og søndag), og det var nu kun tilladt at drikke 'mildt søde' drikke i hverdagen. Det ville sige sukkerfri sodavand eller saftevand. Tredje uge måtte jeg slet ikke drikke noget sødt i hverdagene. Weekenden var dog stadig to dage, hvor alt sukker var tilladt igen. Efter lidt tid, skulle weekenden begrænses til "1½ dag", forstået på den måde at det var tilladt om lørdagen, men søndagen måtte jeg kun spise halvt så meget, således at mandagen ikke føles så brutal når det igen blev slikfri hverdag.
Hvad virkede? Hvad virkede ikke?
I princippet var nedtrapning en god idé. Når slik fylder så enormt meget i ens hverdag og liv, er det en god måde at vænne sig til tanken om ikke at spise/drikke søde ting, og kroppen vænner sig til ikke at få så meget af det.
Problemet var dog, at når det så endelig blev weekend, startede min krop forfra. Fordi jeg endelig tillod mig det, gik jeg helt amok og spiste alt for meget slik. Det fik mit blodsukker til at køre op og ned som en rutsjebane i Tivoli. Det gjorde i tilgift hverdagene hårde, og alt hvad jeg gik og tænkte på, var hvor meget jeg glædede mig til weekenden så jeg kunne guffe løs igen.
I virkeligheden føltes det heller ikke som en nedtrapning, så meget som det egentlig føltes som en begrænsning. Det var ikke et spørgsmål om at jeg tillod mig selv at hygge i weekenden, det var et spørgsmål om at jeg franarrede mig selv at hygge mig i hverdagen. Jeg gik konstant og tænkte på at jeg måtte undvære, snare end at jeg tænkte på at jeg måtte få. Det føltes som totur at blive ved med at fjerne det jeg gerne ville have, og så snart min krop havde vænnet sig til tanken, spiste jeg igen slik, og så fortsatte cyklussen ellers.
Når det rammer på pengepungen
En misbruger kan bruge alt for mange penge på sit "stof", og foruden at få dårlig samvittighed over hvad man udsætter sin krop for, kan det især sætte tingene i perspektiv når det også nager på den økonomiske samvittighed.
Et andet trick jeg forsøgte mig med, var at notere hvor mange penge jeg brugte på slik/sodavand hver weekend. Jeg brugte en Notes app på min mobil og lagde tallene sammen for hver gang der skulle smovses. Det var noget af et shock for mig da det gik op for mig at jeg let kunne bruge over 100kr på bare en enkelt weekend.
Hvad virkede? Hvad virkede ikke?
Det var effektivt at vise mig selv hvor mange penge jeg brugte på det her. Lidt i stil med at fortælle en ryger hvor mange penge man sparer ved at holde op med at ryge. Hvor mange andre fede ting man kunne have brugt de penge på i stedet. Det er dog noget nemmere for en ryger at forholde sig til, da smøger som regel koster det samme, og udgifterne derfor er de samme, hvorimod slik forbruget kan variere afhængigt af hvad man køber.
Problemet var dog at det gik i sig selv. Jeg vidste jo godt at det var dumt, og jeg brød mig jo i virkeligheden slet ikke om at blive mindet om hvor mange penge jeg smed ud af vinduet hver gang. Det medførte at jeg lidt for ofte "glemte" at notere det. Eller at jeg kun noterede det i weekenderne, og ikke når jeg syndede i hverdagene. Alt i alt et glimrende trick, hvis man altså rent faktisk får det gjort. Man snyder jo kun sig selv ved at 'glemme' det, eller pynte på regnskabet.
Nul kulhydrater
Dette er nok en af de metoder som har gjort mest for mig, og som stadig ligger i baghovedet. I et forsøg på at leve sundere hoppede kæresten og jeg med på 'Low Carb - High Fat' bølgen, også kendt som LCHF. Det går i al sin enkelthed ud på at undgå simple kulhydrater, såsom kartofler, hvidt brød, hvide ris osv, og spise masser af sundt fedt. Jeg er stadig usikker på 'fedt' delen, men da fede snacks og måltider aldrig har været et problem for mig, spiser jeg egentlig som normalt nu, dog hverken mere eller mindre fedt end jeg ellers plejer. Tilgengæld er jeg noget mere opmærksom på kulhydrater. Da jeg var gravid i sidste tremester, havde jeg en del problemer med mit blodsukker (heldigvis ingen graviditets sukkersyge, men symptomer der giver et godt fingerpreg om hvorfor gravide netop er ekstra udsatte). Mit blodsukker var enormt skrøbeligt og blev hurtigt ustabilt. Sukker og simple kulhydrater gjorde mig ualmindelig træt. Det gjorde en kæmpe forskel for mig at skære alle simple kulhydrater ud af min kost, og det gjorde også en hel del for mine sukker cravings (Altså, så meget som man nu kan forvente en gravid kan styre sine cravings, uanset hvad de er...) da mit blodsukker var væsentlig mere stabil.
Hvad virkede? Hvad virkede ikke?
Jeg har kun prøvet LCHF 'kuren' da jeg var gravid, og som bekendt er madvaner lidt et kapitel for sig selv i den situation. Det var en udfordring i og med at jeg var sulten hele tiden, i kombination med kvalme og nedsat appetit. Med i forvejen begrænsede diæt regler, gjorde det det til tider svært at styre. Men som udgangspunkt fungerede det godt. I dag er jeg måske ikke så striks omkring simple kulhydrater som dengang, i og med at jeg ikke lider den fysiske konsekvens af ekstrem træthed mere, men jeg er dog meget opmærksom på ikke at få for meget af det. Heldigvis kan jeg i det hele taget meget bedre lide groft brød end hvidt, og føler generelt mere mæthed i alle fuldkorns varianter jeg kan finde.
De få gange jeg har været forbi en McDonalds i det nye år, har jeg haft en enorm lyst til en cola umiddelbart efter at have spist en burger. Udover at det selvfølgelig også er et spørgsmål om vane, gør det alligevel en del ved mit blodsukker at spise en burger med kridhvid brød og sukkermættet dressing. Det er heldigvis nået til et punkt, hvor jeg slet ikke kan se noget appellerende ved den type fastfood kæder (deres mad er jo også af ringe kvalitet alligevel, så jeg går ikke just glip af noget...)
100% sukkerfri
Det er nærmest den metode jeg går efter nu. Der var dog en del mentale indstillinger som jeg ikke havde med sidste gang.
Som sagt havde jeg problemer med blodsukkeret sidst i min graviditet, og udover LCHF metoden, prøvede jeg også at indstille mig på at jeg nok aldrig nogensinde skulle spise slik/kage/læskedrik igen, dels for min egen sundhed, men også for mit kommende barns.
Hvad virkede? Hvad virkede ikke?
Det største problem var ikke så meget metoden, som det var tidspunktet. Nye madvaner og graviditet er en svær nød at knække. Det er også derfor jeg nu prøver igen. Derudover var mit mindset en anden. Tanken var at jeg aldrig nogensinde skulle spise slik igen - ever! Det var en beslutning i ren desperation over alle mine tidligere forsøg. Men jeg blev konstant ved med at tænke på hvor urealistisk det var. Det er heller ikke realistisk, for der vil altid være fristelser, og der vil altid være situationer hvor man "bør" spise lidt godt, for ikke at leve resten af sit liv i benægtelse. Desuden var det sommer, og sommer er for mig i høj grad lig sodavand og lækre is.
Tankegangen om aldrig nogensinde at spise slik var nok i høj grad det der hylede mig ud af den. Det handlede om hvor meget jeg pludselig kom til at begrænse mig selv.
Nu har jeg lagt tankegangen om. Princippet er næsten den samme, men i stedet for at fokusere på alt det jeg må undvære, er tankegangen i stedet at det handler om at sætte niveauet ned, snare end begrænsning. Derudover er der stadig plads til svipsere, så jeg ikke behøver at banke mig selv i hovedet over at falde i. Det giver mere ånderum. Derudover er det ikke en dom på livstid. Jeg giver det et år, og forhåbentlig er det nok til at komme ind i en bedre vane, så jeg fremover slet ikke behøver at tænke over det i det her omfang.
Forhåbentlig bliver det ikke en sag om at jeg må sige nej til is fordi jeg ikke må, men fordi jeg ganske enkelt ikke har lyst.
Derudover er det også vigtigt at bemærke forskellen i det rum jeg har givet for svipsere og undtagelser denne gang, og på dengang hvor jeg tillod mig selv at spise slik hver weekend. Pt. tillader jeg mig selv 4 svipsere, og i realiteten kunne det lige så godt have været en slik dag én gang om ugen. Det giver jo det samme, ikke? Nej, ikke rent mentalt. Da jeg havde slik weekender var det en mulighed jeg følte jeg skulle udnytte hver weekend, for hvis jeg ikke gjorde det der, så måtte jeg vente endnu en uge. Desuden var det fastlagte undtagelser, og derfor noget jeg kunne se frem til - så alle andre dage bare var ventetid. Og skulle jeg tilfældigvis til en fødselsdag eller ligene, som ikke lige faldt på den dag jeg ellers måtte spise slik, ville det give fuldstændig rod i mit skema. Lige nu er det ikke et spørgsmål om at jeg skal spise slik fire gange om måneden, det er et sikkerhedsnet der giver rum til at jeg potentielt kan spise slik fire gange om måneden, hvis altså der tilfældigvis er en grund til det. Men nu er der i stedet gået sport i den, og jeg sætter en dyd i ikke at bruge alle mine strikes, bare fordi jeg kan.
Under tiden er planen også at indsnævre det til færre og færre dage pr. måned, men ikke på en måde så det føles begrænsende. Så snart det føles naturligt, må sikkerhedsnettet også tilpasses. De sidste to måneder har jeg kun brugt tre, af mine fire 'strikes', og det er derfor kun naturligt at det fra næste måned sættes ned til tre dage. Håbet er at det engang kan sættes ned til én dag om måneden, og stadig føles naturligt.
0 kommentarer: