Hold gløden ved lige!

02 maj Mikki Ragn 0 Comments

Det er for alvor ved at blive mere sommerligt i vejret, og det bringer minder og lysten til at forkæle sig selv med noget lækkert. For det plejer man jo at gøre.

Det er nemt nok at stå d. 1 januar og lovprise sit eget nytårsfortsæt med tanken om at "Denne gang bliver det anderledes!", for alligevel at stå x antal måneder (eller sågar uger! Men forhåbentlig ikke dage..) senere og har mistet gejsten. Pludselig bliver det svært at genfinde den mentalitet og mindset som man havde da man begyndte.
Det er fristende ikke at lave en lille undtagelse på en solrig og lækker dag, og bare give lidt slip og nyde tilværelsen. Men det strider mod reglerne, og selvom 'regler er til for at blive brudt', blev de jo lavet af en grund. Fordi jeg ved jeg ikke kan styre det, hvis de ikke er der. Pludselig bliver det store billede om et års sukkerfri og idéen om at klare det mindre væsentlig, når man gerne vil nyde nuet.

Da jeg startede mit 'sukker eventyr' lavede jeg et tekst dokument på mit skrivebord, hvor jeg skrev lidt om mine forventninger og grunde til at droppe sukkeret. Jeg skrev også lidt i dagbog om mine tanker og følelser. Derudover lavede jeg en reminder i min telefons kalender ca. hver tredje måned, der skulle minde mig om at genfinde den følelse og mentalitet, jeg stod med i januar. For den følelse glider alt for let ud imellem fingrene hvis den ikke opretholdes.

Men det er jo lettere sagt end gjort, når lysten er nu! Det kan være svært, men derfor skal man alligevel prøve. Prøve alle de gamle metoder. Jeg mærker efter, hvorfor jeg har lyst til en slapper i dag. Jeg er småsulten, og desuden minder vejret mig om alle de gange jeg har spist noget godt, fordi jeg har bildt mig selv ind at jeg nyder dagen bedre på den måde. Men det er minder og vaner, og de kan erstattes med nogen nye. I virkeligheden burde jeg bare invitere en masse venner på grill, og picnic i parken, og spise en masse frugt imens, for at erstatte de gamle minder med nogen nye, der beviser at jeg sagtens kan nyde vejret og selskabet uden kage og cola.
Og hvis jeg drak en cola nu, velvidende hvordan jeg har det med den enormt søde smag nu, så ville jeg jo være langt mere optaget af den ekstreme sødme, end jeg ville være af at bare nyde det jeg laver.

Led hårdrer og grav dybere efter den motiverende følelse der var tilbage i starten af året, og begejstringen ved at blive "et nyt menneske". Der er trods alt gået 4 måneder, det er længere end jeg nogensinde har holdt! Det er altid værd at huske på!

0 kommentarer: